Marietta Bonnet
Billede
Marietta Bonnet er forkvinde for og medstifter af fonden Miljøpunkt Indre By & Christianshavn. Hun bor og driver galleri i sin fredede ejendom Studiestræde 17, hvis gårdhave hun plejer, og er bestyrelsesmedlem i Nørre Kvarters Beboerforening.
Marietta går ind for at sikre Københavns bymidte som en levende og attraktiv beboet bydel med beboere i alle aldre og et tiltrækkende butiks- og kulturliv samt et godt miljø for alle, der opholder sig her.
Fokusområder er:
- Byforgrønnelse og involvering af beboere, husejere og erhverv i at skabe små oaser og danne lokale netværk.
- Begrænsning af luft- og støjforurening – i trafikken, nattelivet m.m.
- Nye løsninger for restaurationsliv og turisme for at fastholde en attraktiv bykerne – herunder en restaurationsstruktur, der tager hensyn til behovet for forlystelse, beboelse og arbejde, og hvor det sene natteliv foregår adskilt fra beboelse.
- Midtbyens butiksstruktur bør have et særpræg der gør den attraktiv for folk fra nær og fjern.