Byrums- og trafikplanen for Middelalderbyen
Artiklen er senest opdateret 20. marts 2026.
Målene med implementeringen Byrums- og trafikplanen for Middelalderbyen er blandt andet, at der skal være bedre forhold for cyklister og bedre plads til begrønning i kvarteret. Og så skal den historiske egenart i kvarteret fremhæves. På den baggrund nedlægges gadeparkering i Middelalderbyen.
Byrums- og trafikplanen for Middelalderbyen blev vedtaget den 2. februar 2023 af Københavns Borgerrepræsentation. Realiseringen af planen skal efter planen ske med finansiering bevilget på Københavns Kommunes budget.
Læs Byrums- og trafikplanen for Middelalderbyen
Nedlæggelse af gadeparkering
Nedlæggelse af gadeparkering og køb af erstatningspladser i parkeringshuse blev finansieret med Københavns Kommunes Budget 2023. Som en del af budgetaftalen blev det besluttet, at Nørre Kvarter i Middelalderbyen først skulle have nedlagt gadeparkering på baggrund af en evaluering af den omlagte cykel- og bilparkering i den øvrige Middelalderby.
I foråret 2026 tager Klima, Miljø og Teknikudvalget stilling til evalueringen af omlægningen af cykel- og bilparkeringen i Middelalderbyen. Herefter er det planen, at parkeringen i Nørre Kvarter også skal omlægges, altså, at gadeparkeringen for biler stort set fjernes til fordel for fx cykelparkering og bedre plads til ophold. Indre By Lokaludvalg besluttede dets høringssvar til evalueringen i dets møde 12. marts 2026.
Flagskibsprojekter i Middelalderbyen
Byrums- og trafikplanen for Middelalderbyen indbefatter beskrivelser af ni såkaldte ”Flagskibsprojekter” for Middelalderbyen. Flagskibsprojekterne skal være med til at fastholde og styrke områdets grundlæggende træk og trække historiske fortællinger frem i byens rum. Projekterne opnåede ikke finansiering med Borgerrepræsentationens vedtagelse af Byrums- og trafikplanen for Middelalderbyen. Planen er i stedet, at flagskibsprojekterne skal finansieret løbende på kommunens budgetter. I mellemtiden er der visse stede opstillet midlertidigt byrumsinventar såsom bænke og plantekrukker, der hvor der førhen har været gadeparkering.
Med Københavns Kommunes Budget 2024 blev der afsat 4,4 mio. kr. til foranalyse og dispositionsforslag for flagskibsprojekterne A og B, men Teknik- og Miljøforvaltningen vurderede efterfølgende, at anlægsprojekterne kunne udarbejdes uden foranalyser.
Med Københavns Kommunes Budget 2025 blev initiativ om etablering af midlertidige byrum og byinventar i Middelalderbyen vedtaget som et initiativ i puljen ”Grønne initiativer og byrum”. Inventaret etableres i to etaper i henholdsvis 2025 og 2027 på udvalgte nedlagte bilparkeringspladser på flagskibsprojektstrækninger
Med Københavns Kommunes Budget 2026 blev der afsat midler til implementering af flagskibsprojekt A og B i Middelalderbyen. Anlægsperiode: 2026-2031, anlæg ved Vor Frue Kirke, Skindergade, Gammel torv og Vestergade.
Orienteringer om udrulningen af Byrums- og trafikplanen
Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) har løbende orienteret Teknik- og Miljøudvalget (TMU) om status på udrulningen af Byrums- og trafikplanen:
Sommergader i Studiestræde og i Skindergade
Klima-, Miljø- og Teknikudvalget (KTU) godkendte i sit møde den 2. februar 2026, at der i sommeren 2026 skal etableres en midlertidig sommergade i Skindergade mellem Skoubogade og Ll. Kannikestræde en midlertidig sommergade i Studiestræde mellem Vester Voldgade og H.C. Andersens Boulevard.
I et borgermøde den 4. marts 2026, som lokaludvalget var vært for, orienterede Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen om projekterne og deltagerne i borgermødet drøftede og fremlagde deres kommentarer til projekterne
Indre By Lokaludvalg har i dets møde den 12. marts 2026 besluttet af sende bemærkninger vedrørende sommergaderne til KTU. Læs mere på lokaludvalgets dagsordenside.
Formålet med sommergaderne er at styrke byliv, ophold og evt. lokale aktiviteter samt afprøve alternative anvendelser af byrummet uden permanente ændringer og før eventuelle beslutninger om yderligere tiltag. Nøgleordene for sommergaderne er ’hygge’, ’ophold’ og ’grønt’