Interesseret i Lynetteholm-projektet?

I de to videoer herunder giver Jens Kvorning, professor emeritus, Institut for Kunst og Bygningskultur fra Det Kongelige Akademi og Jens Hesselbjerg Christensen, Professor, Klimafysik, Niels Bohr Instituttet og Norwegian Research Centre i Bergen deres synes på projektet. Længere nede forklarer Jens Lind Gregersen, chefkonsulent for Center for Regional Udvikling i Region Hovedstaden om de interesserer, der er forbundet med jorddeponering og overskudsjord.

1. Lynetteholmen: er det godt for København? En byudvikling i skyggen af finansiering af Metro og Østlig ringvej v. Jens Kvorning, professor emeritus, Institut for Kunst og Bygningskultur, Det Kongelige Akademi.

2. Klimasikring v. Jens Hesselbjerg Christensen, Professor, Klimafysik, Niels Bohr Instituttet og Norwegian Research Centre, Bergen

Jorddeponering v. Jens Lind Gregersen, chefkonsulent, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden.

Det er et centralt tema for lynetteholm-projektet, da overskudsjorden er fundamentet for øen og samtidig hersker der uenighed om, hvordan man håndterer jordopfyldningen. 

Overskudsjord – hvor kommer det fra?

I forbindelse med bygge- og anlægsarbejder frembringes ofte betydelige mængder af overskudsjord, f.eks. ved udgravning til fundamenter og kældre, samt ved anlæg af veje, jernbaner, tunneler, P-pladser osv.

Oplysninger om overskudsjord, herunder muligheder for genanvendelse mv. kan findes her.

Overskudsjord – hvor meget forventes årligt tilført Lynetteholmen?

Københavns Kommune har fremlagt nedenstående skøn på basis af kommunens erfaringer fra de seneste år:

På Lynetteholmen forventes årligt modtaget ca. 1,5 mio. tons forurenet overskudsjord, svarende til 50.000 lastbil-læs pr. år. Ca. 20 % af den forurenede jord (dvs. ca. 300.000 tons pr. år) forventes at komme fra byggepladser mv. som ligger uden for Københavns Kommune. På Lynetteholmen forventes også modtaget årligt ca. 1,25 mio. tons uforurenet jord, svarende til ca. 42.000 lastbil-læs pr. år.

Overskudsjord – hvilke interesser er forbundet med det?

Problematikken omkring overskudsjord er ganske kompliceret og der er mange aktører og interesser i spil, bl.a. kan nævnes nedenstående:

• Vognmænd står oftest for jordtransporterne. Jo længere transport, desto større fortjeneste. Prisniveau for transport af 1 ton jord er i niveauet 1 – 3 kr. pr. km.
  
   
• Bygherrerne vil gerne bortskaffe overskudsjorden så billigt som muligt – men får generelt først øje på jord-omkostningen på et sent tidspunkt, hvor projekttilpasning med  minimering af jordproduktion eller lokal genanvendelse af jord måske ikke er mulig.
  
   
• Bygherrerådgivere og entreprenører har generelt ringe fokus på overskudsjord, tager ofte først stilling til spørgsmålet når jorden skal bortskaffes.
  
   
• Landmændene har mulighed for betydelig éngangsfortjeneste ved at modtage overskudsjord til brug for terrænregulering på landbrugsarealer (men jordudlægning vil ofte medføre nedsat høstudbytte i adskillige år).
  
   
• Transportvirksomheder opsøger i visse tilfælde landmænd med forslag om udlægning af overskudsjord, idet begge parter kan opnå en betydelig økonomisk gevinst i sådanne projekter.
  
   
• Kommunerne vil ofte gerne undgå jordudlægning på landbrugsarealer fordi det kan medføre betydelige forandringer i det oprindelige landskab, samt tab af biotoper i lavtliggende områder, og evt. risiko for påvirkning af grundvandet og problemer med overfladeafstrømning til omgivende arealer og vandløb).
  
   
• Grusgravsejere vil gerne deponere overskudsjord i gamle grusgrave, med mulighed for betydelig økonomisk gevinst.
  
   
• Regionerne er myndighed ift. deponering i gamle grusgrave tillader kun sjældent deponering i gamle råstofgrave fordi deponering kan medføre risiko for uønsket påvirkning af miljø og grundvand.
  
   
• Kommuner og regioner vil gerne tilstræbe en bæredygtig forvaltning af både natur og ressourcer og ønsker at fremme en mere cirkulær økonomi (ønsker mindre deponering og mere genanvendelse – i tråd med FNs verdensmål nr. 11 og 12)
  
   
• I Region Hovedstaden er der knaphed på råstoffer (sand, sten og grus). Regionen er råstofmyndighed og arbejder for, at overskudsjord i en vis grad skal substituere råstoffer. Sand og grus er ikke-fornybare råstoffer og råstofressourcen er begrænset. Med de nuværende udlagte arealer til råstofindvinding i Hovedstaden kan råstofforsyningen i Region Hovedstaden opretholdes i ca. 14 år. Aktuelt  hentes ca. 80% af regionens råstofforbrug fra råstofgrave som ligger uden for Region Hovedstaden. 
  
   
• København skal sikres mod stormflod – og dertil kan benyttes store mængder overskudsjord.
  
   
• Det skal være muligt at udvikle København og omegn. Overskudsjord fra udviklingsaktiviteter bør minimeres og disponeres på en miljømæssigt hensigtsmæssig måde og således, at borgerne beskyttes mod unødig trafikbelastning og emissioner mv. fra transporter. 
  
   
• Meget overskudsjord i byer består af blandet fyld, er (lettere) forurenet og er ikke umiddelbart egnet til genanvendelse – men kan godt indbygges i diger, støjvolde, havneopfyldningsprojekter og lign, hvis der ikke er miljørisiko mv. forbundet dermed.
  
   
• Lynetteholmen vil have stor betydning for markedet for overskudsjord.
  
   
• Lave priser for deponering på Lynetteholmen vil sandsynligvis fremme jordturisme og medføre tilkørsel af jord fra fjerntliggende byggepladser og vil medføre store emissioner fra lastbiler (ca. 80g C02-ekvivalenter pr. kilometer pr. ton) og stort slid på vejene – vejslid fra én lastbil svarer til vejsliddet fra ca. 20.000 personbiler.
  
   
• Høje priser på jorddeponering på Lynetteholmen vil sandsynligvis øge landmændenes økonomiske interesse i at modtage overskudsjord (og bl.a. medføre tab af vådområder, biotoper, landskabsværdier, samt indebære risiko for miljø og grundvand mv.)