Københavns budget 2025 – set fra Indre By
Læs Københavns Kommunes budgetaftale 2025
Set fra Indre By er følgende budgetposter af særlig interesse:
Parkering
Læs om parkering fra s. 44 i aftaleteksten.
- Der indføres betalingsparkering i København om søndagen
- Der sættes flere ladestandere op i København
- Der nedlægges 525 gadeparkeringspladser i København
- Københavns Kommune lejer 2.100 parkeringspladser i P-anlæg til beboerparkering
Bredere cykelsti på Børsbroen og Havnegade
Læs om bredere cykelsti på Børsbroen og Havnegade på. S. 21 i aftaleteksten.
- En busbane omdannes til cykelsti på strækningen Børsbroen - Havnegade
- Det forventes, at der kan etableres op til ti gadeparkeringspladser på den vestlige side af strækningen
Midlertidige byrum i Middelalderbyen
- Oprettelsen af midlertidige byrum i Middelalderbyen prioriteres.
Finansieringen af midlertidige byrum har været et af vores ønsker til budgettet. Vi mener at byrummene, der opstår i takt med at gadeparkering nedlægges som følge af udrulningen af Byrums- og Trafikplanen for Middelalderbyen skal aktiveres til gavn for beboere i Indre By.
Oprettelsen af midlertidige byrum i Middelalderbyen er nævnt på s. 47 i aftaleteksten
Midlertidigt byrumsforsøg i Vesterbro Passage
Læs om midlertidigt byrumsforsøg i Vesterbro Passage på s. 55 i aftaleteksten.
- Der sættes penge af til det videre arbejde med en bypark i Vesterbro Passage
Den Grønne Boulevard
Læs om den Grønne Boulevard på s. 54 i aftaleteksten.
- Der sættes penge af til at arbejde videre med den Grønne Boulevard
Screening og planlægningsbevilling til etablering af fritidstilbud (Sølvgade 16)
Læs om etableringen af fritidstilbuddet på s. 14 i aftaleteksten.
- Fritidstilbuddet er et af tre i København, der har fået bevilling. Den videre finansiering henvises til overførselssagen 2024-2025 (Københavns minibudget for uforbrugte budgetmidler)
Ombygning af krydset H.C. Andersens Boulevard-Tietgensgade
Læs om ombygningen på s. 20 i aftaleteksten.
- Formålet med ombygningen er at højne trafiksikkerheden
- Der skal laves trafikanalyse af hvordan fremkommeligheden påvirkes i krydset
Ombygning af krydset Øster Søgade-Webersgade
Læs om ombygningen på s. 21 i aftaleteksten.
- Formålet med ombygningen er at højne trafiksikkerheden