Kom med på fremtidsjagt i Middelalderbyen

På lørdag kan du komme med på jagt efter Middelalderbyens fremtidsfortælling, når Teknik- og Miljøforvaltningen inviterer til samtaler. På jagten rundt i byen kan du møde Indre By Lokaludvalg.

I forbindelse med trafik- og  byrumsforsøget i Middelalderbyen inviterer Teknik- og Miljøforvaltningen lørdag den 21. august til "Fremtidsjagten”, som er en skattejagt for voksne, hvor deltagerne skal rundt og tale med en række interessenter om Middelalderbyens fremtid.

På ruten kan du blandt andet møde Københavns stadsarkitekt samt lokale butiksejere og beboere. Det sker på en række hemmelige ruter med overraskende stop på vejen. Her kan du få lokale, kulturelle og inspirerende perspektiver på bydelens historier og muligheder. Og gennem nysgerrige samtaler kan du være med til at forme fremtidens fortælling.

Indre By Lokaludvalg kommer til at stå på Gammeltorv. 

SÅDAN TILMELDER DU DIG

Fremtidsjagten foregår lørdag den 21. august i tidsrummet fra kl. 11.30 til 17.00. Hver tur tager ca. 2½ time, og der bliver sendt hold afsted ad tre omgange - klokken 11.30, 12.30 og kl. 14.30.

Du kan tilmelde dig på det ønskede tidspunkt via billetto.

 

Du er tilmeldt, når du har fået en bekræftelse pr. mail.



OBS! Det er ikke nok at tilmelde sig dette event på Facebook. Tilmelding skal ske via Billetto. Hvis du har udfordringer med tilmeldingen, så skriv til jeppe@plads.org



Tilmelding sker efter først til mølle-princippet. Husk at melde afbud, hvis du bliver forhindret i at deltage.

SÅDAN GØR DU PÅ DAGEN

Mød op på det tilmeldte tidspunkt på Nikolaj Plads i St. Kirkestræde. Herfra sender vi jer godt afsted på jeres rute. Undervejs kommer I forbi tre poster i Middelalderbyen. På posterne vil der være mulighed for at reflektere over forskellige spørgsmål om livet i fremtidens Middelalderby, og komme med dit personlige perspektiv på den gode fremtidsfortælling for bydelen.



Du kan læse mere på www.mindrebiltrafik.kk.dk