Nissen går i detaljen

Gæt med i Indre By Lokaludvalgs julekalender på Instagram. Alle kan være med, og der er lækre præmier på spil. Her er regelsættet.

Deltag i Indre By Lokaludvalgs forkortede julekalender på vores Instagram; Vores Indre By.

Vores lokalnisse IB har fortabt sig i detaljen i Indre By. Nissen inviterer alle til at gætte på, hvad detaljen er en del af. Konceptet for julekalenderquizzen er detalje-helhed, så man quizzer om at gætte en helhed ud fra en detalje.

På hverdage kl. 10 fra den 1. til den 19. december offentliggør nissen et nærbillede af et sted i Indre By på Vores Indre by.

Ud fra billedet kan du gætte på, hvilken helhed detaljen er en del af, ligesom eksemplet herunder.

Billede
Detalje fra murværk
Eksempel 1/2: Her er en detalje fra en bygning i Indre By. Hvilken?
Billede
Københavns Rådhus
Eksempel 2/2: Detaljen stammer fra Københavns Rådhus. Gedebukkefyren kan man finde på forsiden af Rådhuset. Her sidder han ved trappen ned til det, der en gang var en kælderbar, og byder velkommen.

Svar rigtigt og deltag i lodtrækningen om lækker chokolade

Svarer du rigtigt i kommentarsporet på Vores Indre By lokaludvalgets Instagram inden kl. 24 den pågældende decemberdag, er du med i lodtrækningen om lækker chokolade den 20. december.

Det vil sige, at svarer du rigtigt flere gange i løbet af december, har du også større chance for at vinde lodtrækningen.

Den 20. december trækker vi lod blandt alle rigtige gæt om tre lækre æsker chokolade, og de heldige vindere offentliggøres på Instagram.