Status på husholdningsaffald i Indre By
Kan du sortere i de fraktioner du ønsker og er der plads nok i affaldsbeholderne? Hvor ofte og hvornår bliver der hentet husholdningsaffald der hvor du bor?
I lokaludvalget ønsker vi at blive kloge på, hvordan beboere i Indre By (ud over os selv) oplever håndteringen af husholdningsaffald.
Søges: Input om affaldshåndtering
Vi vil gerne høre om jeres erfaringer med håndtering af husholdningsaffald i Indre By. Jeres input bliver en del af grundlaget for vores drøftelse af, hvordan regulativet for husholdningsaffald i virker i Indre By.
Vi sender jeres og vores observationer om håndtering af husholdningsaffald i Indre By videre til Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, der har ansvaret for at håndtere alt affald fra husholdninger.
Baggrunden for vores nysgerrighed er, at det nu er et år siden et revideret regulativ for husholdningsaffald blev vedtaget af Københavns Kommune og trådte i kraft.
Se vores beslutning om at indsamle kommentarer om erfaringer med bortskaffelse af husholdningsaffald.
Har du input til os om husholdningsaffald?
Har du noget på hjerte omkring håndteringen af husholdningsaffald i Indre By, kan du skrive det til os på indrebylokaludvalg@okf.kk.dk senest den 21. oktober. Vi beder dig oplyse hvilket kvarter du bor i, i mailen til os. På forhånd tusind tak for dit input!