Tag på tårntur i Indre By med lokalnissen IB
Indre By Lokaludvalg inviterer til en forkortet julekalender på Vores Indre By - vores Instagramprofil.
Vores lokalnisse, IB, har besøgt tårnene i Indre By. Hver dag afslører han, hvilket tårn han har besøgt, men det er ikke helt nemt. Han giver kun en ledetråd i form af et nærbillede, og du skal gætte, hvilket tårn det er for at være med i konkurrencen.
Julekalenderen kører alle hverdage 2.-16. december, og den 17. december trækker vi tre heldige vindere af quizzen.
Ekspertspørgsmål
Udover at gætte, hvilket tårn IB har besøgt, kan du også prøve kræfter med dagens ekspertspørgsmål, som knytter sig til tårnet. Ekspertspørgsmålet er dog kun for sjov og en ekstra udfordring til de meget vidende. Du deltager stadig i konkurrencen, selvom du kun gætter dagens tårn.
Svar rigtigt og deltag i lodtrækningen om lækker chokolade
Svarer du rigtigt i kommentarsporet på Vores Indre By inden midnat på den pågældende decemberdag, deltager du i lodtrækningen om lækker chokolade.
Jo flere rigtige svar du afgiver i løbet af december, desto større er din chance for at vinde.
Den 17. december trækker vi lod blandt alle rigtige svar og uddeler tre lækre æsker chokolade. De heldige vindere bliver offentliggjort på Instagram.