Kontakt til Din Betjent, Støjvagt og Giv et praj

Kontakt Din Betjent
Din Betjent er et samarbejde med lokale politibetjente, som du kan kontakte direkte, hvis du oplever problemer med tryghed eller sikkerhed i dit område.
Du kan bruge Din Betjent som en aktiv samarbejdspartner til at løse lokale problemstillinger, så der forbliver trygt og rart at bo i byens forskellige områder.
I Indre By dækkes fire områder af Din Betjent.
Find nummeret på Din Betjent her:
- Hovedbanegården: 61 61 99 50
- Strøget og Nyhavn: 40 27 88 47
- Nørrevold: 61 18 38 79
- Nyboder og Langelinje: 40 28 54 56
OBS: Ring 112, hvis du har behov for akut udrykning.
Ring 114 hvis du skal anmelde et indbrud, hærværk, færdselsuheld eller lignende.

Giv et praj til Københavns Kommune
Støder du på et hul i cykelstien, en fyldt skraldespand eller et ødelagt skilt i byen, så giv Københavns Kommune et praj.
Du kan give et praj via din computer eller via en smartphone, hvor du kan downloade appen "Giv et praj" til formålet.

Ring til Støjvagten
Ring til Støjvagten på telefon 33 66 25 85, hvis du oplever akut støj aften og nat.
Støjvagten har åbent for opkald:
- Torsdag 18:00- 01:00
- Fredag og lørdag kl. 20:00-03:00
Bemærk, at Støjvagten ikke behandler gener forårsaget af:
- Gadestøj
- Privatfester
- Privat ophold med soundbox ol.
- Vareindlevering på offentlig vej
- Biler i tomgang
Du kan ringe til politiet på telefon 114 om gadestøj og privatfester.