Hein Christensen

Politisk udpeget

Jeg har boet i Frederiksstaden i 17 år og kender hverdagen i Indre By helt tæt på. Som politisk udpeget for Det Konservative Folkeparti til Indre By Lokaludvalg vil jeg arbejde benhårdt for en hovedstad, der fungerer – ikke kun på papiret, men i virkeligheden for dem, der bor her. København er en international turistby, men det må aldrig ske på bekostning af beboernes livskvalitet. Indre By skal ikke chikaneres af larmende og forurenende turistbusser. Det skal være trygt, rent og til at leve i. Det skal være lettere at være københavner, og man skal ikke straffes for at eje en bil, som for mange er en nødvendighed. Jeg vil kæmpe for grønne åndehuller, et rent havnemiljø og ordentlige vilkår for erhvervslivet uden unødigt bureaukrati og kaotisk vejarbejde. Samtidig skal vi værne om vores kulturarv og sikre, at nybyggeri sker med respekt for byens arkitektur og sjæl.