Bydelsmøde med oplæg, debat og fællesspisning

Kom til bydelsmøde om udviklingen i Indre By.

I bydelsmødet sætter vi realiseringen af vores bydelsvision: Plads til det mangfoldige hverdagsliv i Indre By – en beboet bydel til debat. 

Søren Ulrik Thomsens blik på udviklingen i Indre By 

I vores bydelsmøde kan du opleve digter og lokal beboer Søren Ulrik Thomsen, som vil give et oplæg om sit blik på udviklingen i Indre By. Søren Ulrik Thomsen har i sit betydningsfulde og hædrede digterværk gennem årene i blandt andet essays taget Indre By og det øvrige København under kærlig behandling. I vores bydelsmøde vil Søren Ulrik Thomsens oplæg være en klangbund for den videre debat om vores Indre Bys udvikling.

Læs mere om Søren Ulrik Thomsen 

Tilmelding til bydelsmødet

Det er gratis at deltage i mødet (inklusive fællesspisning), men kræver tilmelding. Der er begrænset antal pladser til mødet, og vi håndterer tilmeldinger efter først til mølle-princippet.

Tilmeld dig bydelsmødet med mail til indrebylokaludvalg@okf.kk.dk senest den 10. april. Skriv "bydelsmøde" i emnefeltet.

I mailen beder vi dig oplyse, hvilket kvarter i Indre By du bor eller driver erhverv i - er du i tvivl, kan du se nærmere på vores kvarterskort.
Vi beder dig også oplyse, om du har eventuelle allergener, vi skal tage højde for.

Hvad ønsker du for din bydel?

Vores formål med at holde bydelsmødet er at samle input fra lokale beboere og erhvervsdrivende til vores arbejde med udviklingen af Indre By.

Rammerne for vores arbejde med bydelen har vi beskrevet i vores bydelsplan, som vi reviderer en gang årligt. Vi bruger input fra bydelsmødet som afsæt for revisionen af bydelsplanen.

Det er også muligt at komme med forslag og kommentarer til vores arbejde med mail til indrebylokaludvalg@okf.kk.dk. Ønsker du, at vi skal tage højde for dit input i forbindelse med vores revision af bydelsplanen, skal vi høre fra dig senest den 1. maj 2025. 

Læs mere om den årlige revision af Indre By Bydelsplan

Spis med!

Vi starter bydelsmødet med gratis fællesspisning for alle tilmeldte, før vi tager hul på en spændende aften med oplæg og debat.

Programmet for aftenen er: 

18:30                 Velkomst om rammesætning af mødet 

18:35                 Fællesspisning

19:10                 Søren Ulrik Thomsen holder oplæg om udviklingen i Indre By

19:40                 Pause

19:50                 Workshop om Indre Bys udvikling

20:35                 Plenumdebat på baggrund af workshop

20:55                 Opsamling og tak for i aften

21:00                 Mødet slutter

Kontakt

Festsalen, Bethesda, Rømersgade 17

Del med