75.000 kr. til folkefest når Touren kommer til Indre By
Enkeltstartsetapen starter og stopper i Indre By.
Der kan søges penge til cykel- og franskinspirerede aktiviteter med afvikling i Tour de France-ugen fra den 25. juni til 2. juli i Indre By. Desuden er lokaludvalgets retningslinjer for uddeling af puljemidler gældende.
Der er ansøgningsfrist for ansøgninger den 30. maj 2022, og Indre By Lokaludvalg tager stilling til ansøgningerne ved dets næstkommende møde den 9. juni.
Ansøgningsskema findes her på hjemmesiden i menupunktet Søg Penge.
Du kan læse mere om Tour de France i Indre By her.
På eventkalender www.letourcph.dk er det muligt at oprette begivenheder, der har relation til Tour de France, cykelsport, cykling bredt og/eller ”Frankrig i Danmark”
Det skal være et offentligt arrangement med fri tilmelding, men gerne med angivelse af et max. antal deltagere.
Det er tilladt at dække udgifter med deltagerbetaling.