Status på Laksegade efterår 2026
I mødet orienterede bygherren Thylander og entreprenøren NCC om status på omdannelsen af det gamle bankkvarter og de omkring 30 deltagere i mødet havde mulighed for at stille spørgsmål og give kommentarer til projektet.
Lokalplanen LAKSEGADE ØST blev vedtaget af Borgerepræsentationen i 2019. Den udstikker de politisk vedtagne rammer for omdannelsen af Laksegade kvarter.
Fra bankkvarter til strøgområde
Bygherres plan er at omdanne Laksegade kvarter til et åbent strøgområde med restauranter, butikker og kontorer. Desuden vil luksushotellet Four Seasons åbne med over 100 værelser fordelt på flere af kvarterets bygninger.
Med omdannelsen bliver der åbnet til kvarteret fra Holmens Kanal gennem en af de gamle porte til den tidligere så lukkede bankverden og området gadearealet omdannes til strøg med bordursten og chaussesten. Desuden vil et landskabsprojekt på Holmens Kanal betyde, at der her bliver en pladsdannelse med bænke og begrønning foran det gamle bankkvarter.
Følg med i udviklingen på hjemmesiden laksegade.com
Du kan få slides tilsendt fra mødet ved at skrive til info@laksegade.com.
Baggrunden for omdannelsen af Laksegade kvarter
Dyk ned i baggrunden for omdannelsen af Laksegade kvarter:
- Læs lokalplanen for "LAKSEGADE ØST Lokalplan nr. 579"
- Besøg bygherres hjemmeside for Laksegade kvarter
- Læs Indre By Lokaludvalgs opfølgning på seneste offentlige orienteringsmøde i Laksegade Kvarter (2024)
Bygningerne i Laksegade kvarteret er indirekte ejet af en tysk pensionskasse og administreres af KanAm Grund Group og Thylander Gruppen. Bygningerne blev først solgt til Aberdeen Standard Investments i 2016. I forbindelse med Danske Banks flytning til Postbyen blev bygningerne solgt videre til den tyske pensionskasse.