Ensretning af Øster Søgade?

Til Indre By Lokaludvalgs borgermøde om Øster Søgade d. 3. april 2025, fik fremmødte borgere indsigt i resultaterne af foranalysen om ensretning af Øster Søgade og fik mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer til analysen.

Hvad går det ud på?

Københavns Kommune har i forbindelse med godkendelse af budgetnotat ’TM29 Foranalyse af ensretning på Øster Søgade’ i marts 2024, bestilt en undersøgelse af mulighederne ved en ensretning af den nordlige del af Øster Søgade. På baggrund af den bestilling har Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdet en foranalyse af blandt andet eksisterende forhold på strækningen og trafikale forhold og muligheder.
 

På borgermødet kan borgere og beboere høre resultaterne af foranalysen og komme med kommentarer og spørgsmål til analysen. Lokaludvalget tager deltagernes kommentarer med i lokaludvalgets høringssvar til foranalysen. 
 

Har du lyst til at dykke ned i foranalysen, kan du finde den i linket nedenfor. 

Læs foranalysen og referat af mødet her

Her kan du læse resultaterne af foranalysen for ensretning af Øster Søgade samt referat af mødet.

Hvad er din holdning?

Send dit input til sagen til Indre By Lokaludvalg senest den 25. april 2025. 
Henvendelser og input fra borgere medtages i lokaludvalgets høringssvar og sendes desuden som bilag til høringssvaret. 

Skriv til indrebylokaludvalg@okf.kk.dk